Min interesse som psykolog er for de historier, vi fortæller til hinanden om hinanden og om os selv.
I det psykologiske arbejde tager jeg udgangspunkt i systemorienteret og narrativ terapi. Jeg anvender endvidere kognitive teknikker samt eksistentiel terapi.
Når alternative fortællinger - mindre problemfyldte fortællinger - udforskes om den enkeltes liv, giver det mulighed for at leve mere målrettet efter de værdier og idealer, som er særegne for lige netop dette menneske.
Min nysgerrighed for det menneskelige liv er drivkraften i mit psykologiske virke. Der er mange måder at være i verden på, også når katastrofen, krisen og det sørgelige er helt tæt på.